Senior udvikler til kundeteam - Business Central til KOLLAB Business

Baggrund
Gennem mere end 20 år har KOLLAB Business været leverandør til en anerkendt og landsdækkende detailhandelsvirksomhed. Samarbejdet baserer sig på stor gensidig tillid.
Til det team, der servicerer kunden, søger vi en profil, der både fagligt og personligt, kan se et spændende perspektiv i at skulle indgå i teamet og medvirke til fortsat succesfyldt samarbejde med kunden.
Den hovedkontorløsning, vi har stor andel i, er funderet på Business Central 14 – on prem. Der er ingen aktuelle planer om at opgradere denne løsning. Den rigtige profil skal derfor kunne finde sig til rette med at skulle arbejde med Business Central 14, velvidende at det er den løsning der skal supporteres fremover.
Engagementet med vores kunde vil indebære on-site tilstedeværelse 1-2 dage om ugen. Hovedkontoret er beliggende i Horsens og vores kunde forventer at samarbejdspartneres konsulenter arbejder on-site.
I og med engagementet vil være 1-2 dage per uge, åbner det mulighed for at den rette profil arbejder med andre og mere moderne udgaver af Business Central hos andre kunder ugens øvrige dage.
Vi tilbyder dig dit yndlingsjob!
I KOLLAB Business bliver du en del af en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte, og der er stor frihed i det daglige arbejde. Omgangstonen er uformel og positiv, samarbejdsviljen er stor, og der er en høj faglig stolthed.
Du bliver en del af vores Business Central og Power Platforms-team på +90 konsulenter/udviklere med vidt forskellige erfaringsgrundlag og specialer.
Du kommer til at arbejde i et dynamisk og engageret miljø, hvor du er med til at bygge og vedligeholde IT-løsninger for en perlerække af spændende kunder, og med din servicemindede kundetilgang og høje IT-indsigt bliver du vores kunders vigtigste sparringspartner.
Vi sætter en ære i det gode samarbejde på tværs af lokationer og kompetencer – vi er én virksomhed, selvom vi sidder forskellige steder i landet og har forskellige kompetenceområder. Hele vores kultur krydrer vi med en altid veludrustet teknologisk værktøjskasse samt muligheden for at udvikle dig og din mulighed for at være med til at udvikle andre.
Vi fordelt på lokationer i Kolding, Herning, Aarhus. Aalborg, Roskilde og Ballerup.
Er du endnu en af vores nye yndlingsmedarbejdere?
Chancerne er gode, hvis du har nogle af nedenstående evner:
- Flere års erfaring inden for udvikling i Dynamics 365 Business Central
- Til denne position skal du være indstillet på at bruge dine kompetencer inden for C/AL
- Du er teknisk og analytisk stærk, og kreativitet, kvalitet og ansvar er nøgleord i din hverdag
- Du arbejder selvstændigt og er god til at “møde” vores kunder i alle situationer – vi lever efter, at ”livet er for kort til korte relationer” – og det skal vores kunder kunne mærke
- Du kan kombinere forretningsmæssige behov og systemmæssig formåen ved hjælp af kreativitet og din tekniske viden – det skaber tryghed hos dine kunder og dine kollegaer
- Du har en solid teknisk værktøjskasse
- Du tager ejerskab for opgaver og ser muligheder. Det skal dine kunder og kollegaer kunne mærke – livet er nemlig for kort til ligegyldighed!
- Vi værner om vores kunder, vores virksomhed og hinanden i det daglige, så du skal være en holdspiller. ”Vi” betyder mere end ”mig og dig” i din dagligdag – og når du læser dét, så ved du godt, hvad det betyder.
KOLLAB Business – vi gør IT simpelt
Vi er KOLLAB Business A/S – og måske har du kendt os som C2IT, som var vores navn indtil 1. juni 2025. Vi er et Microsoft og Power Applikations-hus. Kernen i vores arbejde er at levere IT-projekter til tiden, i aftalt kvalitet, til aftalt pris. Vi er kendte for vores smidighed og samarbejdsvilje og ikke mindst for vores solide kompetencer.
KOLLAB Business er også en del af en større familie: KOLLAB. Her er vi ca. 165 medarbejdere fordelt på kontorer i Ballerup, København, Kolding, Herning, Aalborg og Aarhus – dette under navnet KOLLAB Solutions, som dækker over det tidligere IT-kartellet, People IT, /et al., C2IT Greenhouse og C2IT Digital.
Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så vil vi glæde os til at høre fra dig! Kontakt Rikke Kjærgaard, Recruiter, på rkj@kollab.dk eller telefon +45 25 55 59 79.
- Department
- Recruitment & Headhunting
- Lokationer
- KOLLAB Aarhus, KOLLAB Herning, KOLLAB Kolding, KOLLAB Ballerup, KOLLAB Roskilde, KOLLAB Aalborg
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansættelsestype
- Fuldtid
- Beskæftigelsesniveau
- Operative medarbejdere

Om KOLLAB
I KOLLAB leverer vi samarbejde i verdensklasse til dig, der vil det der digitale.
Vores specialister har både hjerne og hjerte på rette sted, og sammen udgør vi dit ultimative A-hold. Vi tackler alt fra strategi, rådgivning og design til udvikling, Microsoft-løsninger, drift, support og IT-rekruttering. Faktisk tør vi godt love, at vi kan levere digitale løsninger 360 grader rundt om din virksomhed.
Drop bøvlet - du behøver ikke længere jonglere mellem forskellige leverandører, uigennemsigtige processer eller bekymre dig om IT-sjusk, vi løser det hele, så du kan fokusere på at drive din virksomhed fremad.
Og fremad skal vi, for livet er for kort til stilstand. Så lad os digitalisere din fremtid sammen 🚀
Arbejder du allerede hos KOLLAB?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.